11-09-2022
Nu er der mulighed for at få vist jeres logo i menuen.
https://crewplan.dk/artikler/faa-jeres-eget-logo-ind-paa-jeres-crewplankonto-11
04-09-2022
Vi er altid glade for at læse om hvordan CrewPlan er med til at gøre frivillighed endnu nemmere, både for de frivillige samt for koordinatorerne de rekrutterer og planlægger de frivillige opgaver. Herunder kan du læse en skøn artikel fra Copenhagen Pride om hvordan der sammenlagt er afviklet mere end 7000 timers frivilligt arbejde.
https://www.copenhagenpride.dk/7-000-timers-frivilligt-arbejde-under-copenhagen-pride-week%ef%bf%bc/
29-05-2022
Da vores leverandør af smstjenester løbende har hævet prisen for afsendelse af sms, er vi desværre nødsaget til at hæve prisen for afsendelse af sms fra 25 øre pr. 160 tegn, til 30 øre pr. 160 tegn.
28-04-2022
Døllefjelde Musse Marked har siden 1980 afholdt et af Danmarks bedste kræmmermarkeder, som årligt besøges af mere end 100.000 mennesker i pinsen hvor markedet traditionelt afholdes.
Bag så stor en begivenhed står en stærk frivilligorganisation med mange hundrede frivillige, som år efter år afholder et velorganiseret marked med både kræmmere, en stor og meget populær damefrokost samt herrefrokost. Overskuddet fra markedet fordeles blandt foreninger i området.
Vi er meget stolte over at dølle har valgt CrewPlan som leverandør af IT platformen der skal understøtte de mange kaptajner og formænd der sørger for at markedet løber rundt år efter år.
For yderligere info om Døllefjelde Musse Marked kan du læse mere på deres hjemmeside her https://dfmm.dk/kontakt-os.
24-04-2022
Vi er nu igang med at teste en selvbetjeningsløsning til at frivillige selv kan checke ind på deres vagter.
Konceptet er ret enkelt, en tablet/pc hvor de frivillige selv kan checke sig ind via en QR kode på deres smartphone.
Se mere hvordan her : https://crewplan.dk/artikler/automatisk-check-in-funktion-8
23-04-2022
Vi har for få dage siden rullet en ny funktion ud i CrewPlan, hvor du som frivilligkoordinator nemt kan oprette ventelister pr. vagt.
Læs mere her : https://crewplan.dk/artikler/saadan-bruger-du-venteliste-funktionen-i-crewplan-7
14-04-2022
Vi er ualmindeligt stolte over at være valgt som leverandør af platform til nogle af Danmark's sejeste frivillige, nemlig de frivillige der hjælper til når Copenhagen Pride afvikler den årlige Copenhagen Pride Week med parade, musik, fest og farver.
Med CrewPlan er det nemt at rekruttere de mange frivillige som der hjælper til med at skabe en af Københavns bedst kendte kulturbegivenheder, der fejrer LGBTQIA+ samfundet i form af en menneskerettighedsfestival med sikker plads til alle, samt plads til at alle kan udtrykke sig selv med respekt for hinanden.
CrewPlan hjælper til med at de frivillige får de bedst mulige rammer for at kunne bidrage til at skabe en kæmpe fest, med et nemt og intuitivt system er det let for alle frivillige selv at byde ind på hvilke opgaver personen ønsker at hjælpe til med at løfte. Under afvikling sikrer CrewPlan at kommunikationen med de frivillige er optimal i form af automatiserede emails og smsvarslinger før en person skal møde op til en vagt.
10-04-2022
Vi er utroligt glade for at kunne byde velkommen til Dana Cup Hjørring velkommen som ny kunde i CrewPlan familien.
Dana Cup har efter at have udforsket det danske marked for frivilligsystemer grundigt, valgt at bruge CrewPlan som platform for deres mange glade frivillige.
Hver sommer siden 1982 har Dana Cup afviklet international ungdomsfodboldturneringer og er Danmarks største sportsevent og en af verdens største og toprangerede ungdomsturneringer. Hvert sommer vil omkring 3000 frivillige skabe en ungdomsturnering for 20.000 deltagere fra 45 nationer, vi er i CrewPlan stolte og beærede over at være valgt som platform til så stor og fasttømret event.
Læs mere om Dana Cup Hjørring her.
04-04-2022
Som en lille opdatering kan du nu fortryde et check-in af en frivillig i vores check-in modul.
Det fungerer særdeles simpelt, således får du nu vist en lille "fortryd" pil når du har markeret en frivillig ankommet/udeblevet. Klikker du på den inden for 30 minutter fjernes registreringen. Se eksempel herunder.
04-04-2022
Som en ny funktion i CrewPlan, er det nu muligt at oprette vagter som dine frivillige kun kan se, forudsat at de er tilmeldt til en specifik vagt.
Som eksempel kunne være at det er et krav at en frivillig har deltaget ved et sikkerhedskursus for at kunne tage en vagt, eller at for at kunne tilmelde sig efterfesten så skal den frivillige have taget en vagt aftenen forinden. Som vist herunder er det et nyt faneblad i vinduet hvor du opretter en vagt - Afhængighed - hvor du vælger hvilken vagt den frivillige skal have taget for at kunne se (og dermed tage) den vagt du er ved at oprette.
Du kan som administrator stadig tilmelde frivillige selv om de ikke har taget den pågældende vagt, det er kun den frivillige selv der ikke vil kunne.
23-01-2020
Fra i dag af sender CrewPlan automatisk en advisering pr. email til dine frivillige, når de tilføjes en vagt eller fjernes fra en vagt. Dette sker automatisk hvis en administrator tilføjer en frivillig, eller den frivillige selv tager vagten.
Emailen indeholder detaljer om vagten, hvornår den starter og slutter, samt titel og kommentarer fra vagten. Hvis der er vedhæftet filer til vagten sendes der også et link med til disse.
Tilsvarende sendes der også en advisering når en frivillig tages af en vagt, dette sker kun når det er en administrator der fjerner den frivillige fra vagten. Bemærk at der i emailen står navnet på den administrator der fjernede den frivillige fra vagten.
23-01-2020
Nu kan du nemt sikre at dine frivillige har adgang til de informationer som de har brug for, ved at tilføje en fil til den enkelte vagt.
Når du opretter (eller redigerer) en vagt vil du se at der er kommet et tredje faneblad "Filer", her kan du nemt uploade en eller flere filer som de frivillige herfter nemt kan downloade direkte fra Åbne vagter. Husk at trykke GEM når du er færdig.
Herunder kan du se hvordan vedhæftede filer vises i Åbne vagter.
10-10-2019
Hvis du gerne vil tilføje en note til en frivilligs profil i CrewPlan, gør du det via info vinduet i brugerlisten.
Gå ind i Brugerlisten og tryk på det lille i rækken af knapper yderst til højre for den pågældende bruger.
Nu åbnes infovinduet for den pågældende bruger, det første faneblad er Noter som kun er synlige for administratorer.
I de to andre faner kan du nemt tilføje/fjerne roller og brugergrupper for den frivillige.
08-02-2019
Det er en længe ventet funktion som i dag er gjort tilgængelig for alle konti.
Nu kan du hoppe direkte til en specifik dato i en vagtplan, så du slipper for at skulle "bladre" derudaf (eller tilbage).
Klik på knappen "Vælg dato" og der vises en datovælger - tryk på OK og så hopper vagtplanen direkte til den dag. Bemærk at oversigten skifter til dagsvisning men du kan selvfølgelig nemt se hele ugen (eller måneden) i stedet ved blot at vælge en anden visning.
//MB
15-01-2019
Vidste du at i CrewPlan kan du nemt flytte og kopiere vagter direkte i vagtplanen ?
Hvis du får oprettet en vagt på en forkert dato eller hvis der efterfølgende sker ændringer for din begivenhed, kan du nemt flytte en vagt direkte inde i vagtplanen uden at du skal til at slette og oprette vagten igen.
For at flytte en vagt skal du blot holde CTRL-tasten nede når du trækker vagten til sin nye plads - se herunder hvor nemt det er. Når du flytter en vagt bliver de frivillige der er tilknyttet vagten fortsat på vagten. Modsat hvis du kopierer en vagt hvor der ikke rykkes de frivillige med over til kopien.
FLYTTE vagt = Hold CTRL tasten nede mens du trækker i vagten.
KOPIERE vagt = Hold Skift tasten nede mens du trækker i vagten.
//MB
20-12-2018
Der har fra flere brugere været et ønske om at kunne vedhæfte filer til de email der udsendes via CrewPlan.
Nu er det endelig muligt at gøre netop dette, du kan vedhæfte en eller flere filer som dine frivillige så kan hente når de læser beskeden.
For at vedhæfte en (eller flere) filer skal du blot trykke på knappen "File" og vælge den fil du ønsker at vedhæfte, der indsættes automatisk et tekstlink med navnet på filen du har vedhæftet. Husk at hvis det er en stor fil kan det tage et stykke tid før end filen er sendt til vores servere.
Samtidig vil vi også gerne benytte lejligheden til at ønske alle vores kunder og brugere en rigtig glædelig jul samt et lykkebringende nytår.
Vi holder julelukket den 24, 25. og 26. december.
// MB
11-12-2018
Vidste du at CrewPlan kan sende en advisering til dine frivillige pr email ?
For at aktivere dette skal du gå ind på menupunktet Konto under Opsætning.
Her vises 5 faneblade og du skal klikke på nummer 2, Notifikationer.
Her kan du sætte en standard beskedtekst for våde SMS og email adviseringer. Bemærk at det kun er email advisering der er gratis og som kan slås til for samtlige vagter.
Hvis du ønsker at CrewPlan automatisk skal sende en advisering pr email, skal du krydse af i "Ja - Send email advisering" samt udfylde emnefeltet samt email tekst feltet.
God fornøjelse med at automatisk email advisering.
// MB
28-11-2018
Efter opfordring fra Jon hos Tapperiet er det nu muligt at der automatisk indsættes vagtens titel når der sendes en SMS advisering.
Du har nu mulighed for at indsætte følgende tags som erstattes :
#name# som erstattes af den frivilliges fornavn.
#shiftstart# som erstattes af dato og tidspunkt for vagtens start.
#hours# som erstattes af det antal timer før vagtstart at denne sms udsendes.
#time# som erstattes af klokkeslet for vagtens start.
#title# som erstattes af titlen på vagten.
hvilket resulterer i denne besked hos den frivillige
//MB
23-11-2018
I dag er alle konti opdateret med den nye funktion Måltid som giver dig mulighed for at lade dine frivillige vælge (eksempelvis) et måltid mad, i forbindelse med at de vælger vagter i CrewPlan.
Se nedenstående video for en gennemgang af hvordan du bruger denne nye funktion.
22-11-2018
I dag er der kommet en nem genvej til at tildele dine frivillige roller samt adgang til brugergrupper.
Log ind som administrator og tryk på menupunktet Brugerliste og find frem til den frivillige du gerne vil ændre roller eller brugergrupper for, tryk på ikonet for at åbne vinduet.
I vinduet der åbner er der to faneblade, Roller samt Brugergrupper.
God fornøjelse med opdateringen :)
21-11-2018
Vi er ved at lægge sidste hånd - og test - på en kommende opdatering i CrewPlan, nemlig muligheden for at du kan lade dine frivillige vælge hvad de vil spise i.f.m. valg af en vagt. På den måde kan du sikre at dine indkøb til forplejning passer med hvad dine frivillige ønsker og hvor mange der kommer på vagt en given dag.
Det hele styres på den enkelte vagt hvor du vælger hvilke valgmuligheder dine frivillige har at vælge imellem, i ovenstående aftenvagt er der 3 måltider men også en valgmulighed "Jeg spiser ikke med" sådan at du ikke ender med at købe forplejning der ikke skal bruges.
Det er naturligvis muligt at bruge den nye funktion til andet end mad, måske tilbyder du dine frivillige noget andet end forplejning eller det kan bruges som en del af opgavestyringen.
Vi regner med at opdateringen er ude hos alle inden december 2018.
//MB
21-11-2018
For at sikre at alle brugere nemt kan finde nyheder om opdateringer i CrewPlan, nye funktioner og oplysninger om planlagt service der kan påvirke driften, vil du fremadrettet blot skulle gå inde på vores hjemmeside og trykke på Blog.
CrewPlan har nu været i drift i snart et år og vi har fået en overvældende modtagelse, en lang række forskellige foreninger og virksomheder har valgt at bruge CrewPlan til at gøre det nemmere at kommunikere med deres frivillige.
Vi modtager løbende input med ønsker til nye funktioner eller til optimering af eksisterende funktioner, vi sætter pris på alt I sender også selv om der måske endnu ikke er blevet tid til at implementere dem alle.
Inden for ganske kort tid vil der blive adgang til en samling af instruktionsvideoer direkte her på hjemmesiden, der vil vi gennemgå samtlige funktioner i CrewPlan sådan at du altid kan finde hjælp til hvordan du bedst muligt udnytter de mange funktioner.
//MB