Handelsbetingelser
Disse handelsbetingelser gælder for alle køb af CrewPlan og er en del af aftalen mellem CrewPlan Danmark ApS ("CrewPlan") og den organisation, der køber ("Kunden"). For abonnementer gælder derudover Abonnementsbetingelser. Ved modstrid går abonnementsbetingelserne forud for vilkår om pris, binding, fornyelse og opsigelse.
1. Udbyder
CrewPlan Danmark ApS
CVR 44366207
Havnevej 1, 4000 Roskilde, Danmark
E-mail: info@crewplan.dk
Telefon: +45 42 58 88 99
2. Målgruppe
CrewPlan sælger til foreninger, virksomheder, institutioner, kommuner og andre organisationer. Tjenesten sælges ikke til forbrugere, og forbrugerlovgivningens regler om bl.a. fortrydelsesret finder derfor ikke anvendelse.
3. Ydelsen
CrewPlan er en onlinetjeneste til planlægning og administration af frivillige og medarbejdere. Ydelsens omfang og pris fremgår af hjemmesiden, tilbud eller ordrebekræftelse.
4. Priser
Alle priser er i danske kroner (DKK). Det fremgår tydeligt af prisen, om den er med eller uden moms. Der kan ikke tilkøbes ydelser eller pålægges gebyrer, som ikke fremgår af tilbud, ordrebekræftelse eller hjemmesiden.
5. Bestilling og aftalens indgåelse
Aftalen indgås, når Kunden har bestilt og accepteret disse betingelser og abonnementsbetingelserne, typisk ved afkrydsning ved bestilling, og CrewPlan har bekræftet bestillingen. Kunden modtager en ordrebekræftelse på e-mail.
6. Betalingsmuligheder og tidspunkt for betaling
Kunden kan betale med faktura eller betalingskort (Visa og Mastercard).
- Kortbetaling: Beløbet trækkes, når bestillingen gennemføres, og ved fornyelse på fornyelsesdatoen for den nye licensperiode.
- Faktura: Fakturaen sendes til den e-mail, Kunden har oplyst, og forfalder til betaling 7 dage efter fakturadatoen, medmindre andet er aftalt skriftligt.
Kortbetalinger gennemføres via betalingsgatewayen Scanpay og indløses af Clearhaus A/S. Kortoplysninger indtastes i Scanpays betalingsvindue, og CrewPlan modtager ikke Kundens fulde kortoplysninger. Kunden modtager en kvittering på e-mail efter hver betaling.
7. Levering
CrewPlan er en digital ydelse. Kunden får adgang til tjenesten, når betalingen er gennemført (kortbetaling) eller aftalen er bekræftet (faktura). Der sendes ingen fysiske varer, og der er derfor ingen fragt eller returnering.
8. Fortrydelse og refusion
Der er ikke fortrydelsesret ved køb mellem erhvervsdrivende og organisationer. For opsigelse af abonnementet og refusion gælder abonnementsbetingelserne. Forudbetalte beløb refunderes ikke ved opsigelse midt i en licensperiode, medmindre CrewPlan har misligholdt aftalen væsentligt.
9. Support og drift
CrewPlan yder support på e-mail og telefon i almindelig åbningstid. Tjenesten overvåges løbende, og planlagt vedligeholdelse varsles, hvor det er muligt. CrewPlan tager løbende sikkerhedskopier af Kundens data.
10. Mangler og reklamation
Leverer CrewPlan ikke tjenesten som aftalt, skal Kunden reklamere skriftligt til info@crewplan.dk inden rimelig tid efter, at manglen er opdaget eller burde være opdaget. CrewPlan afhjælper manglen inden for rimelig tid. Lykkes det ikke, kan Kunden kræve forholdsmæssigt afslag i prisen eller, ved væsentlig mangel, ophævelse af aftalen med refusion af forudbetalt abonnement for den resterende periode.
11. Ansvar
CrewPlan er ansvarlig efter dansk rets almindelige regler, men hæfter ikke for driftstab, tabt fortjeneste eller andre indirekte tab. CrewPlans samlede erstatningsansvar er begrænset til det beløb, Kunden har betalt for den igangværende licensperiode. Begrænsningerne gælder ikke ved forsæt eller grov uagtsomhed.
12. Force majeure
Ingen af parterne er ansvarlig for manglende opfyldelse, der skyldes forhold uden for partens kontrol, f.eks. strømsvigt, større net- eller datacenterafbrydelser, naturkatastrofer, krig, terror eller myndighedsindgreb.
13. Persondata
CrewPlan er databehandler for de oplysninger om frivillige og medarbejdere, som Kunden registrerer i tjenesten. Behandlingen er reguleret af en databehandleraftale indgået elektronisk mellem parterne. CrewPlans egen behandling af personoplysninger er beskrevet i vores Privatlivspolitik.
14. Klager
Har Kunden en klage, bedes den rettes skriftligt til info@crewplan.dk. CrewPlan bekræfter modtagelsen og bestræber sig på at besvare klagen inden for 10 hverdage. Kan en tvist ikke løses mellem parterne, afgøres den efter punkt 15.
15. Lovvalg og værneting
Aftalen er underlagt dansk ret. Tvister afgøres af de danske domstole.
16. Ændringer
CrewPlan kan ændre disse betingelser med mindst 60 dages skriftligt varsel. Ændringer gælder først fra næste licensperiode.
Sidst opdateret: 8. oktober 2026